Osteopati
- kroppen behandles som en helhed
Behandlinger
Hvad er Osteopati? & Hvad laver en Osteopat?
En Osteopat er som udgangspunkt en autoriseret sundhedsperson som bruger sine hænder i behandling og behandler kroppen som en helhed. Osteopati handler om at hjælpe kroppen at få det bedre via manuel behandling.
En Osteopat er ofte en fysioterapeut som har læst osteopati. På vores klinik har vi både osteopater som har læst osteopati som efteruddannelse og osteopater, som udelukkende har læst osteopati på fuldtid. De sidstnævnte har ikke læst fysioterapi.
En Osteopat behandler alle. Vi kan hjælpe med de gener kontorarbejde skaber, vi behandler babyer og børn og folk der har smerter relateret til deres sport. En Osteopat kan hjælpe på problematikker relateret til graviditet, før- og efterfødsel samt andre bækkenrelaterede gener.
Se mere i videoen nedenfor og bliv endnu klogere på ordet Osteopat og dets betydning. Kontakt os på tlf eller via hjemmesiden for at booke en Osteopat tid. Eller for at blive klogere på hvordan vi kan hjælpe dig.
Hvad er osteopati?
Sådan arbejder vi her på klinikken
Osteopati – effektivt og sikkert diagnose- og behandlingssystem
Der er ikke en person, der har den perfekte kropsholdning og der er ikke to personer der er ens. Vi samler alle på skader og skævheder i løbet af livet – det er uundgåeligt. Osteopatens opgave er at minimere belastningerne på systemet og at holde kroppen i balance, således der ikke opstår smerter.
En osteopat betragter mennesket som en helhed, og undersøger samt behandler kroppen som et sammenhængende organ, hvor alle strukturer kan påvirke hinanden. Hvis der er blokeringer i form af låsninger, restriktioner eller spændinger nogle steder i kroppen, vil dette kunne påvirke vores kredsløb, nervesystem samt vores muskel-skeletsystem. Ofte vil vores patienter opleve, at årsagen til deres smerter eller symptom ikke er der, hvor smerten eller symptomet opleves!
Osteopati er medicinsk videnskab og uddannelsen til osteopat er baseret på traditionelle medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. Osteopatien er et effektivt og sikkert diagnose- og behandlingssystem, som benytter sig af manuelle teknikker til diagnose og behandling for, at kroppen kan fungere optimalt.
For mere info om osteopati:
Ofte stillede spørgsmål (FAQ) om Osteopati
Dækker sundhedsforsikringer osteopati?
Ofte er der en fuld eller en delvis dækning af osteopati. Hos City Osteopati og Fysioterapi samarbejder vi med flere forsikringsselskaber. Kontakt dit forsikring selskab for at høre om de dækker i dit tilfælde.
Er der tilskud fra Sygesikring Danmark til Osteopati?
Sygesikring Danmark giver tilskud til Osteopati hos City Osteopati og Fysioterapi.
Hvad er osteopati?
Osteopati er en manuel behandlingsform, hvor osteopaten undersøger og behandler kroppen som en helhed. Det betyder, at vi ikke kun ser på det sted, hvor du har smerter, men også på hvordan muskler, led, bindevæv, nervesystem og bevægemønstre spiller sammen. Målet er at finde mulige årsager til dine gener og hjælpe kroppen bedst muligt tilbage i bedre balance og funktion.
Hvad laver en osteopat?
En osteopat undersøger kroppens bevægelighed, spændinger og funktion med hænderne og bruger manuelle teknikker til at behandle relevante områder. Behandlingen kan blandt andet rette sig mod led, muskler, bindevæv og kroppens samlede belastningsmønster. Hos City Osteopati & Fysioterapi tilpasses behandlingen altid til dig, dine symptomer og din hverdag, så forløbet bliver trygt, konkret og fagligt funderet.
Hvilke gener kan osteopati hjælpe ved?
Osteopati kan være relevant ved både akutte og længerevarende gener i muskler, sener og led. Mange søger osteopat ved rygsmerter, nakkesmerter, spændinger, sportsskader, overbelastning eller funktionsproblemer i kroppen. Behandlingen tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse, hvor vi vurderer, hvad der kan være med til at belaste kroppen. Osteopati er ikke en garanti for helbredelse, men kan være en del af et målrettet behandlingsforløb.
Er osteopati det samme som fysioterapi?
Osteopati og fysioterapi har flere fælles områder, men tilgangen kan være forskellig. Fysioterapi arbejder ofte med undersøgelse, øvelser, genoptræning og funktion, mens osteopati typisk har et bredere helhedsfokus på kroppens sammenhænge og manuelle teknikker. Hos City Osteopati & Fysioterapi kan vi kombinere faglige perspektiver, når det giver mening, så du får en behandling, der passer til dine symptomer og behov.
Hvordan foregår første behandling?
Første behandling starter typisk med en samtale om dine symptomer, din hverdag, tidligere skader og hvad du gerne vil have hjælp til. Derefter undersøger osteopaten kroppens bevægelighed, spændinger og funktion. På baggrund af undersøgelsen tilpasses behandlingen til dig. Du får også en forklaring på, hvad vi finder, og hvad næste skridt kan være. Book tid, hvis du ønsker en grundig vurdering af dine gener.