Første gang du kommer, vil vi stille dig en række spørgsmål om din problematik og om dit helbred generelt. Herefter vil vi foretage en osteopatisk undersøgelse, hvor vi undersøger din krop for spændinger og bevægelighed. Til sidst foretager vi en gynækologisk undersøgelse. Vi vil undersøge, hvordan din bækkenbund arbejder. Vi vurderer muskelstyrken og mærker for stramhed i bindevævet. Din krop bliver behandlet som en helhed. Det er nødvendigt at genoprette den optimale balance i kroppen for at skabe de bedste forholde for dit underliv. Er du f. eks. meget oppustet – kan det være svært at få en stærk bækkenbund, da der er et meget stort tryk på muskulaturen.
Afhængigt af din specifikke problemstilling kan den videre behandling både bestå af manuel udspænding af musklerne og bindevævet samt instruktion i hjemmeøvelser. Det er ikke altid nok med knibeøvelser for at få en bedre og stærkere bækkenbund. Det er også vigtigt, at musklerne arbejder i deres naturlige længde – dette kræver en holdningskorrektion og behandling af kroppen som en helhed.
Skriv eller ring til os, hvis du er i tvivl om vi kan hjælpe dig