Stress
Osteopati et godt supplement ved stress
Behandlinger
Stress
Stress er godt i små mængder
Osteopati er et godt supplement til et sideløbende behandlingsforløb med fokus på psyke og afspænding. Mennesker med, stress og depression kan IKKE behandles ved osteopati alene.
Stress er godt i små mængder, den medfører, at vi er i stand til at skærpe vores sanser og fokusere. Dette kræver energi og derfor frigives sukker og fedt til musklerne. Blodtrykket og puls stiger og fordøjelsessystemet går i “dvale”. Denne kortvarig stressreaktion er hensigtsmæssig og får os til at yde maksimalt under sportsudøvelse, en eksamen, en arbejdspræstation o.l.
Primært er der 3 systemer i kroppen, der stimuleres under stress:
- Hormonsystemet
- Nervesystemet
- Immunsystemet
Hormonsystmet
Der frigives adrenalin og kortisol, når kroppen er stresset.
Adrenalin får hjertet til at pumpe hurtigere.
Kortisol påvirker vores stofskifte, den frigiver energi til kroppen og stimulerer immunsystemet, der bekæmper infektioner. Derimod hæmmer kortisol immunforsvaret ved længerevarende stress, hvilket øger risikoen for infektioner. Dette kan komme til udtryk ved gentagne inflammationer i kroppen som fx. Tennis- eller golfalbue, skuldersmerter og andre overbelastning problematikker.
Nervesystemet
Nervesystemet består bl.a af det autonome nervesystem, som består af hhv. det sympatiske og parasympatiske nervesystem.
Vores sympatiske system holder kroppen i fokus og klar til handling. Det parasympatiske nervesystem holder kroppen i ro, får den til at slappe af, sove og sætter fordøjelsen i gang.
Immunsystemet
Er kroppen udsat for stress over en længere periode, bliver den mere modtagelig overfor sygdom -akutte såvel som kroniske sygdomme.
Kraniel osteopati er et godt supplement
Har du stress, er vores behandling et godt supplement til psykolog/psykoterapi eller mindfullness. Vi behandler dig med afslappende kraniesakralteknikker, hvor vi arbejder med spændinger i hovedet, rygsøjlen og bækkenet.
