Hovedpine

Osteopati hjælper mod hovedpine

Hovedpine

Hovedpine kan være invaliderende

Har du ofte hovedpine,  kan det være invaliderende i  dagligdagen. Hovedpine kan føles meget forskelligt og have forskellige årsager:

  • Du kan have migræne eller spændingshovedpine
  • Dine symptomer kan stamme fra kæbeleddet
  • Hovedpine kan skyldes medicin-relaterede bivirkninger eller abstinenser
  • Øjenmusklerne kan også blive ømme og føre til hovedpine
  • Hovedpine kan desuden skyldes kroniske bihulebetændelser
  • Hovedpine kan skyldes traume, som f. eks. piskesmæld eller hjernerystelse og meget andet

Migræne

Migræne inddeles i migræne med eller uden aura. Aura er en række symptomer såsom

  • svimmelhed
  • pletter for øjnene
  • ændringer i lugtesans

Symptomer på migræne er følgende:

  • pulserende smerter i den ene side af hovedet
  • kvalme, lys- og lydfølsomhed
  • forværres ved fysisk aktivitet

Anfaldet stopper som regel efter 72 timer, og nogle gange bliver det erstattet af spændingshovedpine.

Migræne kan udløses af forskellige årsager kaldet triggere:

  •  Hormonelle ændringer, f.eks. menstruation, ægløsning eller overgangsalder kan provokere migræne.
  • Kosten spiller ligeledes en rolle. Nogle mennesker får udløst migræne af bestemte madvarer, som rødvin, mørk chokolade, ost eller citrusfrugter. Andre reagerer på kaffe og nødder.
  • Tilsætningsstoffer som sødemidlet aspartam og konserveringsmidler kan fremprovokere anfald. Hvis man er stresset og ikke får sovet ordentligt, er man også i risiko for migræneanfald.

Der forskes stadig i årsagen til migræne og dens mekanisme. Den mest accepterede hypotese er, at hjernen er meget følsom for signaler fra smertemålere i hjernehinden og karrene i hjernen. Aura symptomerne har muligvis en sammenhæng med ændringer i blodomløbet i hjernen.

Samtale ved behandling med Osteopati og fysioterapi

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine føles som et trykkende bånd i panden og har følgende årsager:

  • Muskelspændinger eller dårlig cirkulation i kroppen – skyldes f. eks. en uhensigtsmæssig holdning eller arbejdsstilling
  • Overforbrug af – eller abstinenser fra – medicin eller andre stoffer – som f. eks. koffein.
  • Stress, utilstrækkelig søvn kan ligeledes udløse spændingshovedpine.

Spændingshovedpine kan være kortvarig eller have en mere kronisk karakter.

Hovedpine relateret til kæbe dysfunktion

Hovedpine relateret til kæbe dysfunktion er ofte lokaliseret i den ene side af hovedet. Den skyldes følgende:

  • Spændinger i muskulaturen i kæben og i kraniekanten
  • Problemer omkring kæben efter traume
  • Spændinger efter operation
  • Tandskæren eller tandpres
  • Fejlstilling i bidfunktion

Klyngehovedpine

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine eller clusterhovedpine) er en sjælden hovedpine type og er meget intens. Symptomerne er voldsomme med borende og brændende smerter bag det ene øje. Du kan opleve, at næsen og øjnene løber i vand. Det er en vanskelig hovedpine at behandle, og behandling består typisk af indånding af ren ilt eller indsprøjtning af migrænemedicin.

Kombinationshovedpine

Du kan ligeledes have en kombination af de forskellige hovedpinetyper.  Det er en god ide at føre hovedpine dagbog http://www.dhos.dk/Hovedpinedagbog2010.pdf for nemmere at forstå årsagen. På den måde kan du også finde ud af, hvilke faktorer forværrer og letter din hovedpine.

Behandling af hovedpine

Hovedpine kan skyldes mange ting. Især hvis du har været ud for et hovedtraume, kan det være nødvendigt at screene med flere neurologiske tests inden påbegyndelse af behandlingen. Hvis det er relevant henviser vi dig til egen læge for yderligere udredning.

Efter en grundig undersøgelse laver vi en behandlingsplan, som afhænger af årsagen til din hovedpine. Hvis du f. eks. døjer med spændingshovedpine grundet dårlig cirkulation, arbejder vi med bevægeligheden i din brystkasse og nakke for at fremme blodomløbet.

Døjer du med migræne, kan det både være relevant at arbejde med din cirkulation og med dit fordøjelsessystem. Desuden er det ligeledes vigtigt, at vi i samarbejde kortlægger dine triggere, således at du kan foretage de nødvendige kostændringer for at undgå migræneanfald. Har du kæberelaterede gener, arbejder vi med dit kæbeled, med kæbemuskulaturen og nakken.

Den osteopatiske behandling af hovedpine indeholder altid en grundig undersøgelse efterfulgt af relevante behandlingsteknikker som f. eks. manipulation, mobilisering af led, stræk i bindevæv og muskler og kraniesakrale teknikker. Ligesom med andre smerteproblematikker, ser vi på din krop som en helhed, og vi behandler hele kroppen for at fremme kroppens evne til at reparere sig selv.

Osteopati og fysioterapi til behandling af nakke og hovedsmerter
Scroll to Top