Operation
Der kan opstå skader efter en operation
Behandlinger
Operation
Skader efter operation
Er du blevet opereret i knæet, skulderen, anklen, ryggen eller andre steder i bevægeapparatet? Enhver operation medfører nedsat bevægelighed og stivhed i vævet. For at genvinde din funktion så hurtigt som muligt efter operationen er det vigtigt at opnå den optimale bevægelighed og styrke både i det opererede led og i resten af kroppen.
Efter en operation kan der i forlængelse med indstik stedet eller operationsarret opstå arvævsdannelse. Det vil sige, at hud, underhud, fascia og muskel er “bundet” sammen, hvor de før lå som lag på lag oven på hinanden og kunne forskydes individuelt. Denne nedbundenhed medfører nedsat vaskularisering i området. Det kan medfører nedsat bevægelighed af led og dermed påvirke kroppens bevægemønster.
Behandling efter operation
Udover at behandle det opererede område, fokuserer vi på, hvordan operationen har påvirket hele din krop. For eksempel, hvis du er blevet opereret i skulderen, kan det have påvirket din nakke og brystkasse. En hofteoperation kan have haft en indflydelse på din lænderyg. Vi arbejder med hele din krop for at skabe den optimale bevægelighed, og vi anbefaler dig at lave specifikke øvelser, for at du kan genvinde din muskelstyrke, som desværre altid bliver mindsket efter en operation.
Vi arbejder med at mobilisere og smidiggøre arvævet og korrigere de låsninger og spændinger det måtte medføre.
Arvævsdannelse kan ske alle steder på eller i kroppen, efter en rekonstruktion af knæ eller hofte, operationer i underlivet, fjernelse af blindtarmen, brokoperation osv.