Ryg- og lændesmerter

Osteopati hjælper mod rygsmerter

Ryg- og lændesmerter

Meget kan gå galt med ryggen

Rygsmerter kan være til stor gene og have en stor påvirkning af dagligdagen. De kan stamme lokalt fra rygsøjlen og ribbenene, de kan låse sig, der kan opstå inflammation ved gentagne uhensigtsmæssigt bevægemønster, en disk imellem ryghvirvlerne kan trykke på nerven, sammenfald i ryggen og slidgigt. Ledbånd og muskler giver tit en fornemmelse af stivhed i ryggen og skarpe smerter ved bevægelse. Smerterne kan ligeledes stamme fra bækkenleddene. Det kan skyldes bækkeninstabiliet, en låsning, benlængdeforskel, problemer i tarmsystemet, underlivet eller i mellemgulvet .

Vi er ikke skabte til at sidde nede hele dagen. Tænk på hvor mange timer, vi tilbringer i denne position: Vi starter dagen med at sidde ned ved morgenbordet, så kører vi på arbejde, så sidder vi ned på kontoret. Om aftenen efter at have spist aftensmad (i siddende stilling), sætter vi os ned i sofaen med telefonen…

Når man sidder ned, bliver hoftebøjerne (psoas musklerne) forkortet. Psoas musklen forbinder dine ryghvirvler med lårbensknoglen, og den udspringer på flere hvirvler og på disses disk. Når psoas musklerne er korte, bliver der skabt ekstrem meget stress på rygsøjlen og på disken, fordi hvirvlerne bliver komprimeret i forhold til hinanden.

Det er da ikke overraskende, at man til sidst får ondt i ryggen!

Vi udsætter vores kroppe for mange belastninger i løbet af dagligdagen. Disse fysiske belastninger kombineret med uhensigtsmæssig kost, for meget stress og mange andre faktorer kan medføre rygsmerter.

Lændesmerter er en tilstand, som mange mennesker oplever. Det kan komme pludseligt og vare i længere tid eller komme tilbage regelmæssigt. Ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) er lændesmerter en af de mest almindelige smertetilstande blandt danskere. Faktisk har 35-50% af voksne oplevet forbigående eller vedvarende smerter i lænderyggen (2018). Lændesmerter kan have en række symptomer, der påvirker daglig funktion og livskvalitet. Smerterne kan være lokale, føles som vandrende smerter og nogle gange stråle ned i benet og påvirke blærefunktion og afføringskontrol. Derfor er det vigtigt at søge professionel hjælp.

Undersøgelse af lænderyggen

I omkring 70-80% af tilfældene med lænderygproblemer er det svært at stille en specifik diagnose, på trods af undersøgelser. Derfor er det vigtigt at undersøge kroppen for at udelukke alvorlige tilstande og sygdomme. Vi foretager altid en grundig samtale og undersøgelse, når du henvender dig med lændesmerter.

Osteopati kan hjælpe med lændesmerter

Lændesmerter kan opstå spontant eller være kroniske og tilbagevendende. Derfor bruger vi en grundig og systematisk undersøgelse af din krop. Vi ser på alle kroppens systemer for at give dig den bedst mulige behandling. Osteopati fokuserer på at skabe balance og stabilitet i din krop, så du kan leve en smertefri hverdag. Hvis du har problemer med lænderyggen eller genkender nogle af de nævnte problemer, er du velkommen til at kontakte os eller booke en tid.

Hyppige årsagder til lændesmerter

Osteopati og fysioterapi til behandling af rygsmerter

Lændesmerter kan stamme fra hoften, bækkenleddene og nærliggende strukturer.  Derfor kan du læse mere både under hoften og bækkenet her. Her er nogle hyppige lænderygsproblemer, som vi ofte ser:

Problemer med nerverødder 

Piriformis syndrome 

Slidgigt / Artrose 

Facetledssyndrom 

Problemer relaterede til discus 

Spinal Stenose 

Spondylolistese

Nerverodsproblemer

Afklemning af nerverødderne kan stamme fra forskellige årsager. Et tydeligt tegn på afklemning i lænderyggen er udstrålende smerte i benet. Det er dog vigtigt at bemærke, at smerte i benet ikke altid skyldes nerverodsafklemning. Ændret følesans eller nedsat følelse i benet er også et typisk tegn på nerverodsafklemning. Hvis styrken i benet er nedsat, kan det også være et indikation på afklemning af en nerverod i lænderyggen.

Forskellige tilstande kan medføre afklemning af nerverødder. Blandt årsagerne er diskusprolaps og spinal stenose. Disse tilstande kan frembringe følgende symptomer:

Diskusprolaps og Spinal Stenose er nogle af årsagerne, der kan afklemme nerveroden. Disse problematikker kan præsentere følgende symptomer:

  • Intens smerte i lænd og ben
  • Strålesmerter i ben
  • Forskudt bækken til den ene side
  • Skarpe smerter i ryggen
  • Konstante smerter i lænderyggen
  • Muskelspasmer
  • Nedsat styrke i benet

     

    OBS: Cauda Equina Syndromet

    Cauda Equina-syndromet er en sjælden, men alvorlig tilstand. På dansk kaldes det Cauda Equina, som er en samling af nerver nederst i rygraden, der ligner en lille hestehale. Denne nervsamling indeholder både sensoriske og motoriske motorneuroner til benene samt sensorisk funktion i området omkring ridebukserne. Derfor kan funktionen af blære og lukkemuskler nedsættes, hvilket resulterer i tab af kontrol. Hvis du oplever tab af kontrol over blære og lukkemuskler, bør du søge hjælp øjeblikkeligt.

Generelt kan hverken osteopati, kiropraktik eller fysioterapi  fjerne strukturel skade, som fører til kompression eller afklemning af nerverødderne. Dog kan vi hjælpe med at lindre smerten. Via osteopati kan vi støtte din krop i at kompensere og lindre smerte samt forbedre din dagligdag. Hvis du har spørgsmål angående det ovenstående, er du velkommen til at kontakte os eller booke en tid hos os på klinikken.

Artrose / Slidgigt i ryggen

Slidgigt er en tilstand, der påvirker alle på et eller andet tidspunkt. Slitage udvikler sig som følge af fysisk belastning og aldring. De symptomer, der ofte følger slidgigt, omfatter:

  • Stivhed i ryggen
  • Smerter ved opstart af bevægelse
  • Smerter efter at have siddet eller været inaktiv i længere tid
  • Smerter, der gradvist intensiveres og forværres ved aktivitet

Primær slidgigt skyldes degeneration, som er en naturlig del af aldringsprocessen eller en naturlig belastning i takt med kroppens aldring. Sekundær slidgigt opstår som følge af andre faktorer, såsom post-traumatisk resultat, ødelæggelse af ledbrusk eller leddegigt (reumatoid arthritis). Slidgigt er en kronisk tilstand, hvilket betyder, at der ikke findes behandlinger, der kan fjerne det fuldstændigt. Osteopati og fysioterapi kan ikke eliminere slidgigt, men de kan bidrage til en bedre dagligdag, smertehåndtering og vejledning til en mere funktionel og potentielt smertefri tilværelse.

Ca. 6 % af alle voksne påvirkes af slidgigt, hvor kvinder (13 %) er mere tilbøjelige til at blive påvirket end mænd (10 %), især i alderen 60+. Blandt dem, der er ældre end 70 år, rammes omkring 40 % af alle. Faktorer som alder, fysisk aktivitet, overvægt, hypermobilitet, instabilitet og holdningsproblematikker kan påvirke udviklingen af slidgigt.

Osteopati kan hjælpe dig med slidgigt. 

I behandlingen af slidgigt er der ofte fokus på træning eller kirurgi. I Danmark tilbyder vi GLAD-træning, som har til hensigt at styrke muskulaturen omkring leddet uden direkte at belaste det berørte led, der er ramt af slidgigt. Osteopati kan også være til hjælp ved at fokusere på, hvordan kroppen bevæger sig på en hensigtsmæssig måde. Vi betragter din krop som en helhed og undersøger, hvordan din slidgigt påvirker dit bevægeapparat. Vi tilbyder hjælp ved at give dig forståelse af problematikken samt manuel behandling til at lindre smerter og træningsterapi, hvis du ikke allerede er i gang med det.

Hvis du lider af slidgigt eller har mistanke om, at du er i risiko for at udvikle slidgigt, er du velkommen til at booke en tid.

Facetledssyndrom

Hold i ryggen, hekseskud, låsning og facetledssyndrom er forskellige udtryk for den samme problematik i daglig tale. Af alle tilfælde udgør låsning af facetled i nakken 55 %, mens det udgør 31 % af tilfældene i lænderyggen.

Generelt om facetledssyndrom: Smerten, der stammer fra facetledssyndrom, kan være intens og skarp. Den kan opstå på den ene side af ryggen og sprede sig nedad samt give refereret smerte. Ofte er det ledkapslen omkring det tilhørende facetled, der er ansvarlig for smerten. Paravertebrale muskler kan også være en kilde til smerte, hvilket kan føre til nedsat bevægelighed, følelse af stivhed og konstant irritation.

Symptomer på Facetledssyndrom i Lænden:

  • Ømhed eller smerte i lænderyggen
  • Nedsat bevægelighed i lænden eller følelse af stivhed og begrænsning 
  • Nedsat bevægelighed i specifikke retninger. 
  • Smerter ved overdreven bagudbøjning af lænden
  • Refereret smerte fra den øvre del af lænden kan opstå i flanken, hofte eller ydre side af øvre del af låret. 
  • Refereret smerte fra den nedre del af lænden kan stråle ned i yderste del af læggen og sjældne tilfælde i foden. 
  • Hvis du oplever stråling i hele benet kan du læse mere om nerverods afklemning her (Link)
  • Hvis du oplever tab af kontrol over blære og ringmuskel, skal du søge lægehjælp omgående. Du kan læse mere om dette her (Link – Cauda – Nerverods problemer)

Osteopati hjælper dig af med smerterne

Mange oplever facetledssyndrom og søger hjælp forskellige steder. Mange professioner kan hjælpe dig med facetledssyndrom og osteopati er en af dem. Osteopatien fokuserer på at hjælpe dig med at få fuld bevægelighed i leddet igen, samt anskuer kroppen globalt. Vi kigger altså ikke kun på facetleddet som har nedsat bevægelighed, men også på årsagen til hvorfor det er opstået. Du kan derfor forvente dig, at vi ikke kun kigger på dit smerteområde, men også på din krop som en stor enhed. Hvis du har facetledssyndrome eller oplever tilbagevendene tilfælde med facetledssyndrom, så kontakt os gerne eller book en tid.

 

Discus relaterede problematikker

Diskusrelaterede problematikker er hyppige årsager til rygsmerter i befolkningen. Der findes forskellige stadier og typer af “prolapser” i disken. Anatomi-mæssigt består en diskus af en lille kerne, der indeholder kollagenfibre, elastinfibre og en væske, som nerverne er følsomme over for. På nuværende tidspunkt er hypotesen bag opståelsen af diskusprolapser, at de skyldes en kombination af mekanisk kompression af nerverne, som følge af udbulning af diskuskernen, samt de tilhørende inflammatoriske cytokiner (kemokiner). I 95% af tilfældene med diskusrelaterede problemer opstår prolapsen mellem fjerde og femte lændehvirvel samt mellem femte lændehvirvel og første sakrale hvirvel.

Stadier og udvikling af Diskusprolaps

Vi har forsøgt at give en kort forklaring på hvad de forskellige stadier og udviklingen bag en diskusprolaps er: 

  1. Bulging: udvidelse af diskussen 
  2. Protrusion: kernen ud buler, men har ikke brudt gennem den ydre ring i diskussen 
  3. Extrusion: kernen bryder gennem den ydre ring af diskussen 
  4. Sequestration: kernens materiale er brudt igennem diskussen samt brudt gennem ledbånden og trykker ind i det epidurale rum. 

Typer af Diskusprolaps

Diskusprolapser kan opstå i forskellige retninger og derfor påvirke forskellige strukturer, hvilket kan medføre forskellige smertesvar og symptomer:

  1. Posterolateral diskusprolaps: Dette betyder, at diskussen trykker bagud og til siden. Denne type prolaps resulterer oftest i kompression af den underliggende nerve.
  2. Central diskusprolaps: Denne forekommer ikke lige så hyppigt som den posterolaterale prolaps. I denne type prolaps trykker diskussen centralt og kan påvirke rygmarvskanalen, hvilket kan føre til Cauda Equina Syndrom (Link – Nerverodsproblemer).
  3. Lateral diskusprolaps: Denne type prolaps er primært skredet til siden, hvilket påvirker den overliggende nerverod.

Osteopati kan hjælpe dig til en bedre hverdag 

En diskusprolaps eller protrusion indebærer en skade på strukturen, hvilket betyder, at det ikke kan fjernes. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at du ikke kan opnå smertelindring. Mange mennesker lever med prolaps uden at vide det, da det ikke nødvendigvis påvirker andre strukturer og derfor ikke medfører smerte. Dette betyder også, at vi med osteopati kan hjælpe dig, hvis du har en diskus prolaps. Osteopati kan hjælpe din krop med at lette belastning og kompensation, så du kan opnå en hverdag uden smerter og en forbedret livskvalitet. Hvis du har en diskusprolaps eller mistanke om det, anbefaler vi, at du booker en tid hos os.

Spinal stenose

Spinal stenose er en tilstand forårsaget af degeneration, hvor pladsen i ryggen formindskes, hvilket kan føre til kompression af neurovaskulære strukturer. Spinal stenose kan resultere i strålesmerter og følelsesløshed i balleområdet og ned gennem benet. Smerten bliver ofte lindret ved hvile i en siddende position eller ved foroverbøjning. Omvendt forværres smerten ved bagoverbøjning eller når bækkenet skubbes fremad. Risikoen for at udvikle spinal stenose øges med alderen og er mest udbredt blandt personer over 60 år. På trods af forsnævring omkring nerverødderne i takt med aldring, oplever ikke alle symptomer. Derfor betegner vi det som spinal stenose, når symptomerne er til stede. Spinal stenose i lænderegionen er en af de primære årsager til rygkirurgi hos personer over 65 år. Lumbal spinal stenose kan forekomme som central stenose – hvor spinalkanalen er indsnævret, foraminal stenose – hvor det intervertebrale rum er indsnævret, og lateral recess stenose.

Symptomer på Spinal Stenose

  • Langvarigt stående med bøjning bagud i lænden.
  • Lindring ved foroverbøjning. Hvile og siddestilling giver lettelse.
  • Symptomer opstår normalt på begge sider af kroppen.
  • De primære symptomer omfatter lændesmerter, følelsesløshed og en prikkende fornemmelse. At gå op ad trapper kan være lettere end at gå ned ad trapper.
  • Symptomerne udvikler sig typisk gradvist i begyndelsen, men bliver mere intense over tid.

Central stenose:

  • Symptomer kan føre til Cauda Equina Syndrom (Link) og smerter i ballerne samt bagsiden af lårene.

Lateral recess stenose:

  • Smerter, der ligner dermatom-stråling (nerverodens hudområde), på grund af kompression af nerveroden. Smerten intensiveres ved hvile og om natten.

Foraminal stenose:

  • På grund af kompression af nerveroden giver det symptomer, der peger på nerverodsklemning – Læs mere her (Link).

Osteopati kan lindre smerter

Spinal stenose indebærer strukturel skade, hvilket betyder, at ingen ikke-kirurgiske behandlinger kan løse problemet. Dog betyder det ikke, at Osteopati ikke kan tilbyde hjælp. Osteopati kan hjælpe med at lindre smerter og symptomer. Ved hjælp af Osteopati sigter vi mod at genoprette kroppens balance. Osteopati tager fat på alle kroppens systemer, hvilket giver os mulighed for at påvirke kroppens evne til at kompensere for den strukturelle skade og dermed forbedre din livskvalitet. Hvis du ønsker behandling eller har mistanke om, du har spinal stenose, er du velkommen til at booke en tid her (indsæt link). Vi er her for at hjælpe.


Spondylolistese

Spondylolistese er når en hvirvel glider eller skubbes ud af sin normale position i forhold til de omkringliggende hvirvler. Dette kan forårsage smerte, som enten kan være mekanisk eller neurologisk (nerverods afklemning – link). Årsagen til spondylolistese kan være medfødt, idiopatisk (hvor årsagen er ukendt), eller erhvervet gennem aktiviteter som sport, arbejde eller daglige bevægelser.

Spondylolistese kan klassificeres i grader afhængigt af hvor meget hvirvlen er forskudt i forhold til de omkringliggende hvirvler. Denne tilstand opstår ofte i lænden, men den kan også forekomme i nakken og sjældnere i brystområdet. Spondylolistese kan bevæge sig enten fremad (anterolistese) eller bagud (retrolistese).

Symptomer på Spondylolistese

Spondylolistese i lænden kan efterligne symptomerne på nerverodsafklemning og forårsage lignende gener. Du kan læse mere om nerverodsafklemning her (indsæt link til nerverodsafklemning). Det samme gælder for spondylolistese i nakken, der kan også give symptomer som dem ved nerverodsafklemning. Læs mere her (indsæt link til nerverodsafklemning).

Når spondylolistese opstår, kan smerten forværres ved at provokere hvirvlen i retningen, den er skredet i. Smerten kan lindres ved at skubbe hvirvlen i den modsatte retning af, hvor den er forskudt. Berøring af ryghvirvelen, hvor spondylolistese er til stede, kan også forårsage smerte.

Andre symptomer inkluderer muskelatrofi og svaghed i de muskler, der er relateret til det påvirkede område (hvirvel) i ryggen. Problemer med gang, koordination og balance kan også forekomme.

I sjældne tilfælde kan der være tab af blærekontrol og problemer med ringmuskelkontrol. Hvis dette opstår, er det vigtigt at søge lægehjælp med det samme.

Osteopati kan hjælpe dig

Det anbefales at behandle spondylolistese med konservativ terapi, og dette inkluderer osteopati. Ud over osteopati er der også stærk evidens for smertelindring gennem træningsterapi i form af fysioterapi. Når du søger behandling for spondylolistese, kan du forvente en kombination af osteopati og fysioterapi. Gennem denne behandling vil din krop blive betragtet både lokalt og globalt. Vi fokuserer på sund kompensation, da vi desværre ikke kan fjerne spondylolistese, da det er en strukturel ændring.

Hvis du oplever lændesmerter og har mistanke om spondylolistese, er du mere end velkommen til at kontakte os eller booke en tid.

Referencer

  1. Boyajian-O’Neill LA, McClain RL, Coleman MK, Thomas PP. Diagnosis and management of piriformis syndrome: an osteopathic approach. The Journal of the American Osteopathic Association. 2008

  2. Chapman C, Bakkum BW. Chiropractic management of a US Army veteran with low back pain and piriformis syndrome complicated by an anatomical anomaly of the piriformis muscle: a case study. Journal of chiropractic medicine. 2012

  3. Cohen SP, Raja SN. Pathogenesis, diagnosis, and treatment of lumbar zygapophysial (facet) joint pain. Anesthesiology. 2007 Mar;106(3)

  4. Cramp F, Bottrell O, et al. Non–surgical management of piriformis syndrome: A systematic review. Phys Ther Rev 2007

  5. Drake, Richard, A. Wayne Vogl, and Adam WM Mitchell. Gray’s anatomy for students. Elsevier Health Sciences, 2014

  6. Dulebohn SC, Massa RN, Mesfin FB. Disc Herniation. StatPearls. 2020 Apr 22.

  7. Dydyk AM, Massa RN, Mesfin FB. Disc Herniation.

  8. Funao H, Tsuji T, Hosogane N, Watanabe K, Ishii K, Nakamura M, Chiba K, Toyama Y, Matsumoto M. Comparative study of spinopelvic sagittal alignment between patients with and without degenerative spondylolisthesis. European Spine Journal. 2012 Nov;21(11).

  9. Iguchi T, Wakami T, Kurihara A, Kasahara K, Yoshiya S, Nishida K. Lumbar multilevel degenerative spondylolisthesis: radiological evaluation and factors related to anterolisthesis and retrolisthesis. Clinical Spine Surgery. 2002 Apr 1;15(2).

  10. Kalichman L, Kim DH, Li L, Guermazi A, Berkin V, Hunter DJ. Spondylolysis and spondylolisthesis: prevalence and association with low back pain in the adult community-based population. Spine. 2009 Jan 15;34(2).

  11. Katz JN, Harris MB. Clinical practice. Lumbar spinal stenosis. N Engl J Med. 2008 Feb 21;358(8).

  12. Kirschner JS, Foye PM, Cole JL. Piriformis syndrome, diagnosis and treatment. Muscle Nerve Jul 2009

  13. Klein MJ. Piriformis syndrome. eMedicine Specialties: Physical Medicine and Rehabilitation: Lower limb Musculoskeletal conditions 2010

  14. Kreiner DS, Shaffer WO, Baisden JL, Gilbert TJ, Summers JT, Toton JF, Hwang SW, Mendel RC, Reitman CA. An evidence-based clinical guideline for the diagnosis and treatment of degenerative lumbar spinal stenosis (update). The Spine Journal. 2013 Jul 1;13(7)

  15. Lee SY, Kim TH, Oh JK, Lee SJ, Park MS. Lumbar Stenosis: A Recent Update by Review of Literature. Asian Spine J. 2015:9(5).

  16. Massa RN, Mesfin FB. Disc Herniation.

  17. Mazanec DJ, Podichetty VK, Hsia A. Lumbar canal stenosis: start with nonsurgical therapy. Cleveland Clinic journal of medicine. 2002 Nov 1;69(11):909-17.

  18. McGill, S. Low Back Disorders: Evidence Based Prevention and Rehabilitation, Second Edition. USA: 2007 Human Kinetics.

  19. Melancia JL, Francisco AF, Antunes JL. Spinal stenosis. Handbook of clinical neurology. 2014 Jan 1;119:541-9.

  20. Moon HJ, Choi KH, Kim DH, et al. Effect of lumbar stabilization and dynamic lumbar strengthening exercises in patients with chronic low back pain. Ann Rehabil Med. 2013;37(1)

  21. Pratt RK, Fairbank JC, Virr A. The Reliability of the Shuttle Walking Test, the Swiss Spinal Stenosis Questionnaire, the Oxford Spinal Stenosis Score, and the Oswestry Disability Index in the Assessment of Patients With Lumbar Spinal Stenosis. Spine. 2002 Jan 1;27(1).

  22. Raj, P. Prithvi. “Intervertebral Disc: Anatomy-Physiology-Pathophysiology-Treatment.” Pain Practice 8.1 (2008)

  23. Siebert E, Prüss H, Klingebiel R, Failli V, Einhäupl KM, Schwab JM. Lumbar spinal stenosis: syndrome, diagnostics and treatment. Neurology 2009 Jul; 5(7).

  24. Sirvanci M, Bhatia M, Ganiyusufoglu KA, Duran C, Tezer M, Ozturk C, Aydogan M, Hamzaoglu A. Degenerative lumbar spinal stenosis: correlation with Oswestry Disability Index and MR imaging. Eur Spine J. 2008 May;17(5).

  25. Smoll NR. Variations of the piriformis and sciatic nerve with clinical consequence: a review. Clinical Anatomy: The Official Journal of the American Association of Clinical Anatomists and the British Association of Clinical Anatomists. 2010

  26. Tenny S, Gillis CC. Spondylolisthesis. InStatPearls 2019 Mar 27.

  27. Varlotta GP, Lefkowitz TR, Schweitzer M, Errico TJ, Spivak J, Bendo JA, Rybak L. The lumbar facet joint: a review of current knowledge: part 1: anatomy, biomechanics, and grading. Skeletal Radiol. 2011 Jan;40(1)

  28. Van Tulder MW, Koes BW, Bouter LM. Conservative treatment of acute and chronic nonspecific low back pain: a systematic review of randomized controlled trials of the most common interventions. Spine. 1997 Sep 15;22(18).

  29. Wahl CJ, Warren RF, Adler RS, Hannafin JA, Hansen B. Internal coxa saltans (snapping hip) as a result of overtraining: a report of 3 cases in professional athletes with a review of causes and the role of ultrasound in early diagnosis and management. The American Journal of Sports Medicine 2004

  30. Wu L, Cruz R. Lumbar spinal stenosis. InStatPearls [Internet] 2018 Oct 27. StatPearls Publishing.

Scroll to Top