skip to Main Content
Har Din Baby Sidepreference Til Venstre Side?

Har din baby sidepreference til venstre side?

Har din baby sidepreference til venstre side?

Så skal du stimulere dit barn til at kikke til højre

Hvis dit barn har sidepreference til venstre, skal du stimulere dit barn således, at barnet kikker til højre så meget som muligt.

  • Stimuler dit barn maveliggende med at vise hende/ ham legetøj i højre side
  • Prøv at udfordre din baby ved at løfte legetøjet
  • Hold barnet maveliggende således, at barnet kikker mod højre
  • Hold din baby mod din venstre kind

Derfor har dit barn sidepreference

Sidepreference til venstre side skyldes som regel nedsat drejning af den øverste nakkehvirvel hos dit barn. Samtidig ser vi ofte tendens til sidebøjning i nakken og i kroppen mod højre.

Har din baby tendens til at falde sammen mod højre i en autostol eller skråstol? Så er musklerne i den højre side af nakken og halsen for korte. Det kan godt blive nødvendigt med forsigtige strækøvelser. Samtidig kan barnet have svækkede muskler i den anden side af kroppen, og de skal stimuleres og styrkes. Tal med din osteopat eller fysioterapeut om dette.

Husk: dit barn skal ligge på maven

Hvis du ønsker at undgå, at dit barn får et skævt/ fladt baghoved, skal du også være god til at få dit barn til at ligge på maven. Gør det flere gange om dagen og prøv at gøre det til en god oplevelse hver gang – så finder du ud af, at din baby bliver mere og mere glad for det.

Vi er specialister i at behandle babyer, og vi vil meget gerne hjælpe din baby komme af med spændingerne i kroppen. Du kan læse mere om behandling af børn og babytjek. Du er også meget velkommen til at booke tid til babytjek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top